|
Silketrykt glas Glas behøver ikke være klart. Silketrykt glas med mønstre eller motiver kan anvendes både til facadeglas, glasvægge, døre m.m.
Silketryk laves ved først at overføre motivet i negativ til et stykke væv på en ramme (før i tiden brugte man silke i trykrammen, deraf navnet). Farve presses gennem trykrammen ned på glasset. Derefter brændes farven fast under hærdeprocessen, og samtidig forvandles glasset til sikkerhedsglas, der er modstandsdygtigt overfor slag og termiske spændinger.
Silketryk kan anvendes til at skabe glas i alverdens farver med dekorative motiver eller mønstre eller tekster. Silketryk kan også anvendes til at skabe solafskærmende eller ugennemsigtigt glas ved at trykke tynde rastermønstre, der ser ud som sandblæsning eller matlaminering.
Hærdet glas kan ikke bearbejdes. Derfor er man nødt til at skære det på mål, lave udskæringer, bore huller for beslag, polere kanter osv. før trykket udføres og brændes.
Troldglas har eget trykkeri og hærderi og kan derfor levere silketrykt glas efter bestilling. Vi tilbyder en række standardmønstre, men kan også fremstille specielle mønstre og motiver efter kundens ønske.
Kontakt Troldglas og hør mere om mulighederne med silketrykt glas. |